onsdag den 16. september 2015

Tomater er...

røde og grønne.

Bagte cherrytomater
(4 personer)
2 fed hvidløg
2 spsk balsamico
2 spsk rørsukker eller brun farin eller honning
salt og peber
½ dl olivenolie
800 g cherrytomater
frisk timian

Hak hvidløget og rør det sammen med balsaminco, sukker, salt og peber. Rør olien i til sidst. Skyl cherrytomaterne og kom dem i et ildfast fad. Hæld marinaden over, så den fordeles på tomaterne.

Bag cherrytomaterne i ovnen ved 150 grader i ca. 1 time.

Stegte, grønne tomater
(4 personer)
800 g grønne tomater
100 g hvedemel
2 æg
250 g rasp
salt og peber
 olie til stegning
2 dl skyr
1 fed presset hvidløg
salt

Skær de grønne tomater i skiver på 1 cm. Pisk æggene sammen på en tallerken, Hæld mel på en anden tallerken og bland rasp med salt og peber på en tredje  tallerken. Vend de grønne tomater først i mel så i æg og til sidst i rasp.
Varm olien op på en pande. Steg de grønne tomater til de er gyldne i ca. 2-3 minutter på hver side. Dryp evt. de færdige tomater skiver af på køkkenrulle og drys med salt.

Jeg kan varmt anbefale filmen og har i mange år haft lyst til at smage de stegte grønne tomater. Forleden dag lå der grønne tomater i min lokale brugs, så nu kunne jeg smage det.

Ingen kommentarer: