tirsdag den 8. marts 2011

Madklubben på udflugt


Fra venstre: Kirsten (Leos søster), Leo, Mette (Leos kusine)

Søndag var madklubben til brunch på Broholm Gods ved Gudme. Der blev serveres lokale specialiter bl.a marmelade fra Krarup, nutella fra Summerbird, skyr fra Løgismose og mon ikke æggene til rørægget var fra de lokale landmænd. Til dette herlige måltid blev der serveret kaffe, juice og champagne.
Efter måltidet gik vi en tur på selve Broholm og så på stuerne og værelserne, hvor gæsterne overnatter. Broholm bliver brugt til konferrancer, bryllupper, fødselsdage mm. Læs selv mere på http://www.broholm.dk/.


Mette skal til at fylde indenbords.

En god oplevelse, som kan anbefales. Husk at bestille bord, for alt var udsolgt.

Ved frokosten
Nu har jeg det godt.
Der står 4 blomstrende stykker smørebrød for mig.
Først spiser jeg et med æg og sild -
o anelsen om svovlbrinte og om jodlugt fra havets tangskove!
Derpå sætter jeg tand i et ungt og skært stykke med steg,
og her fordyber det smager, at jeg tier.
Rullepølsens bouquet af får og oliedryppende maskiner,
væverier, udvider mit velbefindende.
Osten knytter stemningen af forrådnelse og rygende elskov
sammen i mit hjerte.
Johs. V Jensen

Revideret d. 9 marts 2011

onsdag den 2. marts 2011

Udfordring 1

De første lektioner med "lav dit eget slik" er forløbet godt. Jeg har valgt at lave brændte mandler og mintpastiller. Opskrifter blev afprøvet i aftes i mit eget køkken. Hvilken duft, der var i hele huset.
Mintpastiller: Min erfaring er, at de skal "tørre" i ca. 24 timer for at blive hårde inden chokoladen kommes på. Stil dem gerne køligt. Mine er lidt ligesom kyskager med mintsmag.
Brændte mandler: Hav tålmodighed, når vandet skal fordampe.
Opskrifter er fra Pia Krøyer: Guf for små og store slikmunde. Jeg kan godt lide, at jeg ikke skal i 10 butikker for at købe ingredienser. Jeg kunne købe det hele i Brugsen og pebermynteolien havde skolen.
Det var ikke så svært, som jeg havde troet. Næste gang har jeg lovet at vi skal lave flødeboller, så det skal afprøves i weekenden.
PS. I Dansk Husflids blad (udgave 1, 2011) er der en artikel om broderi. Jeg er omtalt med tekst og billeder af nogle af mine broderier.

Revideret d. 4. marts 2011

onsdag den 23. februar 2011

Udfordring

Før vinterferien valgte eleverne nye valgfag, som skal køre resten af skoleåret. 20 elever vil gerne lave slik. Det er en udfordring for mig, da jeg ikke har den store erfaring med at lave slik. Jeg har været på biblioteket for at få noget inspiration.
Så nu er bare med at komme igang med at læse opskrifter og afprøve disse. Er der nogle af læserne, som har erfaring med at fremstille slik, vil jeg gerne høre om jeres erfaring. Send mig enten en mail eller en kommentar. Tak.
Birgitte

mandag den 7. februar 2011

Havevandring

I går eftermiddags gik jeg en tur i min have. Jeg ville se hvordan det stod til med blomsterne mm. Jeg viser et par glimt.
Flot ny tagrygning - det var tiltrængt, da skorstenen er pillet ned
Kartoflerne er lagt til spiring. Så mon ikke vi kan få nye kartofler engang i maj.

søndag den 6. februar 2011

Matadordyst

I aftes spillede vi matador til kl.02.00 i nat. Der var ikke meget spænding i aftens spil. Jeg var den første som fik hoteller på mine 2 blå grunde. Jeg er meget stolt af mig selv, da jeg tit fedtspiller.


Vi hyggede os. Før vi gik igang med spillet spise vi noget god mad. En kom med forretten (fiskepakker), vi havde lavet  coq-au-vin med rodfrugtmos, flutes og en havde desserten med (chokolademousse).