Strikkede græskar er blevet et populært indslag i efterårets
boligindretning. De kan pynte på vindueskarme, på borde til Halloween eller som
små, hyggelige gaver til familie og venner. Med forskellige størrelser, farver
og teksturer kan du skabe et helt "græskarfamilie-landskab" hjemme
hos dig selv.
Fremgangsmåde:
Højde: tv: ca 25 cm, (th: ca. 15 cm)
Materialer og pinde: garnrester i orange (græskar) og grøn (stilk), som passer til pind nr. 10. Jeg har strikket på rundpinde.
Slå 45 (35) masker op. Saml til en ring og strik rib (4 ret, 1 vrang) 14 cm med orange.
- Skift til grøn og strik 1 omgang ret.
- Strik 2 masker ret sammen omgangen rundt.
- Strik 1 omgang ret.
- Strik 2 masker ret sammen omgangen rundt.
- Strik 1 omgang ret.
- Strik 2 masker ret sammen omgangen rundt.
- Strik 1 omgang ret.
- Strik 2 masker ret sammen omgangen rundt.
- Strik I-cord over de 3 masker, 3 cm. Luk af. Fyld græskarret med bamsefyld, luk hullet i bunden ved at ri en snor ind i opslagskanten og træk til så hullet lukkes. Pas på at tråden ikke knækker. Hæft enderne.
For at få den flade form på græskarret har jeg syet gennem top (rund ved stilken) og bund med risting. Stram lidt til du kan lide formen.
Du finder flere strikkeopskrifter på græskar her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar