Thisted Museum har i sin samling en smuk strikket pigetrøje, som de har fået af Livija. Hun var fra Litauen og kom i 1946 til Thy som flygtning, hvor hun i fire år opholdt sig i flygtningelejren i Dragsbæk.
Trøjen har ensfarvet ryg og ærmer. Forstykkerne er strikket med mønster. Ja, vi skulle have handsker på, hvis vi rørte ved blusen. Mønsteret på forstykkerne er strikket frem og tilbage. Stolpekanterne er strikket sammen med forstykkerne. Til sidst er alle stykkerne syet sammen.
Kraven er glatstrikket med udtagninger ved forkanterne, så spidsen flipper opstår. Kanten rundt om kraven er perlestrikket.
Ribben er strikket i drejet rib - 1 drejet ret, 1 drejet vrang.
På ærmerne er der lavet en forstærkning og muligvis en reparation med maskesting i bundfarven. Det giver en forstærkning, der stort set ikke kan ses.
Jeg har strikket en prøve med mønsteret. Jeg havde helt glemt, hvor godt jeg synes om, at strikke mønster frem og tilbage på 2 pinde.
Et udpluk af diverse strikkeprøver
Jeg havde en god dag og dejligt at se på strikketøj fra 40'erne. Der er sket lidt med måden, trøjer blev strikket på før i tiden.
1 kommentar:
Det er et superfint m'nster, men i modsætning til dig kan jeg ikke lide at strikke mønster frem og tilbage, så her ville der komme rundpinde ind i billedet.
Send en kommentar