Jeg ser tit Go' Morgen Danmark, når jeg spiser morgenmad. Der kan hentes meget inspiration i deres mange indlæg om alting. I august var mange af madindlæggene forslag til madpakker. Jeg blev inspireret af Jesper Vollmer til at sylte forskellige grøntsager.
Jeg lavede en syltelage af 4 dl eddike, 2 dl vand og 2 dl sukker, som jeg kogte op. Jeg puttede også hele peberkorn og laurbærblade til lagen.
Af grøntsager brugte jeg gulerødder i stribler (lavet med kartoffelskrælleren), rødløg i skiver, fennikel i strimler og hvidløg i tynde skiver. Det hele står nu i køleskabet. Fidusen er nu at der kan tilsættes flere grøntsager, evt. rester, der kan spises, til lagen løbende - også selvom lagen er kold. En god måde at undgå madspild.
En herlig frokostret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar