Fra 1986 til 88 gik jeg på Skals Håndarbejdsseminarium for at blive håndarbejdslærer. Som hovedfag havde jeg vævning og min tilvalgsfag var broderi og strikning. Jeg kan bl.a. huske at vi på strikkeholdet snakkede en del om Kaffe Fasset og han var til stor inspiration.
Kaffe Fasset. Billedet er lånt fra nettet |
Kaffe Fassett er en amerikansk kunstner, men bor i England nu. Han er nok bedst kendt for sine farverige designs til broderi, patchwork, strikning.
Kaffe har designet strik for Rowan garn i ca. 30 år. De fremstiller kvalitetsgarner i dejlige farver. Rowan udgiver også strikkemagasiner med strikkeopskrifter. Siden er spændende med en masse inspiration.
Der findes også en masse stoffer, som Kaffe Fasset har designet til patchwork. Jeg mener også at jeg engang har strikket sokker, hvor farveskiftegarnet var designet af ham. Han er en produktiv herre.
Et stykke stof i min yndlingsfarve designet af Kaffe Fasset |
Kaffe Fasset har skrevet mange bøger om broderi, patchwork og strikning. Listen er lang. I bøgerne findes inspiration og opskrifter. Jeg har endnu ikke strikket eller syet noget af Kaffe Fasset, men det kommer nok. Det er svært at vælge hvad jeg skal/vil lave. Jeg plejer at låne bøgerne på biblioteket, da det tit kun er en enkelt design jeg kan bruge i bøgerne. Når bibliotekerne åbner vil jeg gå forbi og låne. Jeg vil finde inspiration til mit næste strikkeprojekt i rester.
Kaffe Fasset har en hjemmeside, hvor der også kan hentes inspiration. Selvom han er ved at være en ældre herre er han både på Facebook og Instagram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar