søndag den 26. juli 2020

Frimærkeranke

Da jeg var barn samlede jeg på frimærker. Jeg synes, stadig de er flotte, farverige og med dejlige motiver. Bliver tit inspireret af dem. Jeg fandt min store bunke med frimærker og gik igang med at sortere. 

Jeg har valgt dem med rød farve og laminerede dem. Klippede dem ud med et par millimeter plastik omkring frimærket. Jeg lagde dem op på bordet for at se, hvordan det ville komme til at se ud. Flyttede frimærkerne rundt indtil jeg var tilfreds.

På bagsiden sætte jeg et par mærker i midten for at se, hvor jeg skulle sy. Bagsiden er hvid, da jeg har valgt at den skal hænge på en dør eller et skab. Skal den bruges som en uro vil jeg nok lime evt. 2 frimærker sammen eller på et stykke kulørt papir.


Jeg har syet ranken  på symaskinen med stinglængden på 3,5 mm. Syede et lille stykke uden billede mellem frimærkerne.
Til sidst sætte jeg et par træperler i enden for at ranken havde lidt tyngde så den hænger flot.


Det færdige resultat

Ingen kommentarer: