Størrelse: bredde 35 cm, højde 32 cm
Materialer: 5 nøgler Natura XL fra DMC farvenr. 06
Hæklenål: nr. 6
Andet: lynlås (35 cm), bomuldsstof til foer, bændel, 2 stk læderhanke (1½ cm x 65 cm)
Slå 90 masker op med fastmaskeopslag. Lukkes til en ring med 1 kædemaske i den første fastmaske. Hækl rundt i spiral med fastmasker i hver maske til stykket måler 32 cm. Klip garnet og hæft enderne.
Sy bunden sammen med madrassting.
Læg tasken, så bunden søm er placeret i midten af sidesømmen. Sy med bagsting en søm på tværs af hvert hjørne 9 cm inde.
Sømmen giver tasken en regulær bund
Mål taskens højde og omkreds. Klip foret i samme størrelse som tasken (husk sømrum). Sy foret sammen. Sy en tværstikning på 9 cm over hjørnerne som på tasken.
Sy lynlåsen i tasken i hånden. Sy et foldet bændel på 4 cm i hver ende af lynlåsen.
Fold forets sømrum ned øverst og sy foret fast inde i tasken i hånden.
Lav 4 huller i hanken med en hultang. Marker placeringen af hankene og sy dem på.
Tasken er færdig og klar til brug.
Redigeret d. 31-12-20018
Ingen kommentarer:
Send en kommentar