mandag den 9. maj 2016

Farverige sokker

Jeg har strikket et par spiralsokker. Det er let, da der ikke skal strikkes den besværlige hæl, som mange døjer med.


Fremgangsmåde (damestørrelse):
Materialer: 2 nøgler  magic colours strømpegarn fra Hjertegarn
Strømpepinde: nr. 2½

Slå 64 masker og fordel dem på 4 strømpepinde. 

1 omg.: * 4 ret, 4 vrang *, gentag fra * til * omgangen ud. 
 Pas på ikke at sno pindene.
2-3-4 omg.: som omg. 1.
5 omg.: * 3 ret, 4 vrang, 1 ret *, gentag fra * til * omgangen ud.
6-7-8. omg.: som omg. 5.
9 omg.: * 2 ret, 4 vrang, 2 ret *, gentag fra * til * omgangen ud.
10-11-12 omg.: som omg. 9.
13 omg.: * 1 ret, 4 vrang, 3 ret *, gentag fra * til * omgangen ud.
14-15-16 omg.: som omg. 13.
Gentag fra 1 omg. til 16 omg. til sokken måler ca. 50 cm. 


Luk af til tå (stjernetå):
1. omg. * strik 4 ret, strik 2 masker sammen *, gentag fra * til * omgangen ud.
2-3-4-5. omg.: strik ret.
6 . omg: * strik 3 ret, strik 2 masker sammen *, gentag fra * til * omgangen ud.
7-8-9. omg.: strik ret.
10. omg.: * strik 2 ret, strik 2 masker sammen *, gentag fra * til * omgangen ud.
11-12. omg.: strik ret
13. omg.: * strik 1 ret, strik 2 masker sammen *, gentag fra * til * omgangen ud.
14. omg.: strik ret
15. omg.: * strik 2 masker sammen *, gentag fra * til * omgangen ud.
16. omg.: klip tråden over og træk den gennem maskerne, som om masken bliver strikket.
Hæft enderne.

TIPS: Sæt en markering i strikketøjet ved omgangen begyndelse.


På den ene sok har jeg lavet forskydningen af maskerne til højre og på den anden sok er forskydningen af maskerne lavet til venstre.
God strikkelyst.

Ingen kommentarer: