tirsdag den 22. marts 2011

Broderede bogstaver

Sting fra venstre 1. rk: bagsting, risting, tungesting syet som net (Falstersyning).
2. rk: franske knuder, fladsyning med korte og lange sting, kontursting.
3. rk.: fladsyning, heksesting, speckling
På et sykke genbrugshør har jeg lavet små felter i stoftryk i en rødlige nuancer. Jeg har spændt stoffet op på en plade og sat tapestykker på, så de danner 9 felter på ca. 6 x 6 cm. Tryk felterne med et stykke skumgummi, så de står klart på stoffet. Jeg har brugt Palett til stoftrykket, da de er lette at arbejde med. De fåes i Panduro.Det sidste felt har jeg ikke lavet stoftryk i.
Jeg har selv skrevet bogstaverne, så de passer til felterne. Jeg har overført bogstaverne med en forsvindingstusch. Den opløses i vand. Nemt, ik'.
Jeg har broderet alle bogstaverne med forskellige sting og det har været i en lille udfordring at finde nogle sting, som jeg syntes kunne bruges. Jeg har fundet inspiration i mine gamle broderiprøver fra Skals Håndarbejdssskole - så noget kan de bruges til og ikke bare stå og samle støv.

torsdag den 17. marts 2011

Udfording 3 - skumfiduser

Det var en meget klistret omgang at lave. Desværre blev sukkermassen for hurtig stiv pga. hurtig afkøling og blev derfor ikke blandet ordentlig med de stivpiskede æggehvider, men de smagte ok. Flere af elevernes var bare i orden og havde den rette konsistens. Det er ikke noget jeg har den store lyst til at prøve igen.
Opskriften er fra Katrine Klinken: Børnenes slikbog

lørdag den 12. marts 2011

Fokusgruppedeltager

På http://www.juliana.dk/ havde jeg læst, at de søgte folk med interesse i drivhuse. Jeg meldte mig og har været til møde idag.
Vi har bl.a. snakket om årets gang i drivhuset, møblering, ønsker til forbedringer og udvekslet erfaringer. Vi var 5 personer ialt - 4 fra Sjælland og så mig fra Fyn.
Vi sluttede med at se "fabrikken". Her samler de alle delene, som er fremstillet andre steder i landet eller udlandet. Drivhusene bliver alle afsendt fra afdelingen i Odense.
Jeg har fået mange ideer til min 7-kantet pavillon. Jeg håber snart på lidt bedre/varmere vejr, så jeg kan få pavillonen rengjort og jeg kan begynde mit udeliv i den.

Som tak for deltagelsen fik jeg to bøger i gave. Jeg glæder mig til at kigge i dem og få inspiration.

torsdag den 10. marts 2011

Udfordring 2 - flødeboller

Flødeboller, der blev til "bøf"
Jeg har brugt kiks, som bund. Jeg havde nogle som skulle bruges. Opbevare dem ikke for længe. Bunden bliver blød.
Opskrift findes i Pia Krøyer: Guf for små og store slikmunde

onsdag den 9. marts 2011

Solen er min ven

De sidste par dage har solen skinnet. Foråret ER lige om hjørnet.
Vasketøj i det fri - dejligt


Leo i pavillonen, eftermiddagskaffe - 20 grader


Rengøring - solstrålerne afslører hvor der ikke er gjort rent i vinter


Kartoflerne er klar til at blive plantet

Kartoflerne bliver plantet i flamingospande