søndag den 26. februar 2017

Den moderne daglejer

Siden september 2015 har jeg været i vikarbureau. Jeg har været mange forskellige steder f.eks. fabrik, køkken, kantine og vaskeri.

Da jeg begyndte som vikar, tog jeg en beslutning at jeg ville have det bedste ud af det. - Jeg gad ikke være sur og bitter. Jeg tog det som en udfordring og oplevelse hver gang jeg blev sendt et nyt sted hen. Jeg har været glad for at møde nye mennesker og kunne udfylde en plads, hvor der var et behov. Vikarjobbet har passet godt sammen med min undervisning. Som vikar kan jeg sige til og fra. Som vikar har jeg lært at bruge en mobiltelefon og være hurtig på tasterne, når der kom en sms med job. Jeg har også arbejdet en del, da jeg ikke viste hvad dagen imorgen og næste uge ville bringe af job. Det var med at slå til, når jobbene var der.

Jeg har været glad for at prøve det og vil gladeligt gøre det igen. hvis jeg bliver arbejdsløs. Nu er det slut.

I morgen mandag begynder jeg at arbejde i cafeen på Langeskov Planteskole. Jeg glæder mig til at få en fast arbejdstid og løn.
Tak for blomsterne, Kirsten


fredag den 24. februar 2017

Hæklet hue...

nu med blomster.


Blomster
Materialer: Garnrester til blomster
Hæklenål: Hæklenål som passer til garnrester

Blomst 1 (2 stk.) (de små til højre for den store blomst):
Omgang 1: 5 luftmasker, sæt dem til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
Omgang 2: * 1 picot (= 4 luftmasker, 1 stangmaske i første luftmaske), 1 fastmaske om luftmaske-ringen *, gentag fra *-* 5 gange til = 6 blade. 
Klip tråden.

Blomst 2 (2 stk.) (de 2 øverste):
Slå 5 luftmasker og saml dem til en ring med 1 kædemaske.
Omgang 1: 2 luftmasker som 1. stangmasker, 17 stangmasker med nedtag i ringen. Luk omgang med 1 kædemaske i den øverste af de 2 luftmasker. Der er 18 stangmasker.
 Omgang 2: * 1 fastmaske, 5 luftmasker, spring 2 m over*, gentag fra * til * i alt 6 gange. Luk omgang med 1 kædemaske. Der er 6 buer.
 Omgang 3: om hver bue hækles 1 fastmasker, 1 halvstangmaske, 2 stangmasker, 1 dobbelt-stangmasker, 2 stangmasker, 1 halvstangmaske og 1 fastmaske. Luk omgang med 1 kædemaske.
Klip tråden.

Blomst 3 (1 stk.) (den store):
Hækl 6 luftmasker og dan en ring med 1 kædemaske.
1. lag af blomsten - midten:
1. omgang: * 5 luftmasker, 1 fastmaske i ringen *. Gentag fra * til * 6 gange i alt.
2. omgang: 2 luftmasker (erstatter 1 stangmaske) * 2 luftmasker, 1 stangmasker i næste fastmaske på 1. omgang (der hækles på bagsiden af rosetten) *. Gentag fra * til * omgang rundt og slut med 2 luftmasker, 1 kædemaske i 2. luftmaske i begyndelsen af omgangen.
2. lag af blomsten:
3. omgang: Hækl 3 stangmasker i hver luftmaske-bue (1. stangmaske på omgangen erstattes af 2 luftmasker) og slut med 1 kædemaske i 2. luftmaske i begyndelsen af omgangen.
4. omgang: Hækl * 5 luftmasker spring, 2 stangmasker over, 1 fastmaske * Gentag fra * til * omgang rundt og slut med 1 kædemaske i omgangens begyndelse (= 7 luftmasker-buer).
5. omgang: Hækl (1 fastmaske, 1 halvstangmaske, 6 stangmasker, 1 halvstangmaske, 1 fastmaske) i hver luftmaske-bue og slut med 1 kædemaske i 1. fastmaske.
3. lag af blomsten – underst lag:
6. omgang: * 6 luftmasker, 1 fastmaske omkring næste fastmaske fra 4. omgang (der hækles på bagsiden af rosetten) *. Gentag fra * til * omgang rundt. Og slut med 1 kædemaske i omgangens begyndelse.
7. omgang: Hækl (1 fastmaske, 1 halvstangmaske, 6 stangmasker, 1 halvstangmaske, 1 fastmaske) i hver luftmaske-bue og slut med 1 kædemaske i 1. fastmaske.
Klip tråden.


Placer blomsterne og sy dem på huen. Sy perler eller franske knuder i midten af blomsterne.

onsdag den 22. februar 2017

Søndagens udflugt

I søndags mødtes jeg med min kusine Anne, hendes mand, Henrik og min fætter Niels i Kolding.
Vi spiser frokost på "Den Blå Café" i Kolding. Foto: Henrik Jespersen
Vi var en tur på Koldinghus for at se "Strikket Renæssance". Der var mange flotte dragter.
Se videoen og bliv inspireret. Jeg blev inspireret og vil igang med strikkemaskinen.
Tak for en god og hyggelig dag.

lørdag den 18. februar 2017

Hæklet hue

Jeg har designet en hæklet hue i uld. Den kan sikkert også hækles i bomuldsgarn til sommer. Nu får vi se.

Fremgangsmåde:
Størrelse: hovedmål: 55 cm (omkreds 53 cm og længde 20 cm)
Materialer: 2 nøgler Karisma fra Drops
Hæklenål: nr. 4
Hæklefasthed: ca. 19 stangmasker på 10 cm

Start med en magisk ring. I den magiske ring hækles 2 luftmasker, 11 stangmasker, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 1: 2 luftmasker (erstatter 1 stangmaske), 23 stangmasker = 24 stangmasker, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 2: 3 luftmasker, spring 1 stangmaske over, 1 fastmaske, *2 luftmasker, spring 1 stangmaske over, 1 fastmaske *, gentag fra * til * omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 3: 2 luftmasker, 3 stangmasker i første luftmaskebue, fortsæt med at hækle 4 stangmasker i hver luftmaskebue, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 4: 4 luftmasker, spring 2 stangmasker over, 1 fastmaske, *3 luftmasker, spring 2 stangmasker over, 1 fastmaske *, gentag fra * til * omgangen rundt, slut omgangen med 3 luftmasker, 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 5: 2 luftmasker, 4 stangmasker i første luftmaskebue, fortsæt med at hækle 5 stangmasker i hver luftmaskebue, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 6 – 7 – 8: 2 luftmaske, stangmasker hele omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 9: 3 luftmasker, spring 2 stangmaske over, 1 fastmaske, *3 luftmasker, spring 2 stangmasker over, 1 fastmaske *, gentag fra * til * omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 10: 2 luftmasker, 2 stangmasker i luftmaskebuen, fortsæt med at hækle 3 stangmasker i hver luftmaskebue, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 11: 4 luftmasker, spring 3 stangmasker over, 1 fastmaske, fortsæt med at hækle 3 luftmasker, spring 3 stangmasker over, 1 fastmaske, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 12: 2 luftmaske, hækl 5 stangmasker i hver luftmaskebue omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 13: 4 luftmasker, 1 fastmaske i nr. 3 stangmaske, * 3 luftmasker, 1 fastmaske i nr. 3 stangmaske *, gentag fra * til *, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 14: 2 luftmasker, 2 stangmasker, fortsæt med at hækle 3 stangmasker i hver luftmaskebue, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 15 - 16: 2 luftmasker, hækl stangmasker omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 17: 4 luftmasker, spring 2 stangmasker over, 1 fastmaske, fortsæt med at hækle 3 luftmasker, spring 2 stangmasker over, 1 fastmaske, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 18: 2 luftmaske, hæk 4 stangmasker i hver luftmaskebue omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 19: 4 luftmasker, spring 3 stangmasker over, 1 fastmaske * 3 luftmasker, spring 3 stangmasker over, 1 fastmaske *, gentag fra * til *, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 20: 2 luftmasker, 2 stangmasker, fortsæt med at hækle 3 stangmasker i hver luftmaskebue, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Omgang 21 - 22: 2 luftmasker, hækl stangmasker omgangen rundt, slut omgangen med 1 kædemaske i øverste luftmaske.

Gentag omgang 17 – 18 – 19 – 20 – 21 – 22: Hækl disse omgange 2 gange


Hæft enderne.

mandag den 6. februar 2017

Status på møbelpolstring

Jeg er nu kommet så langt at jeg skal til at sy snor på. Og selvfølgelig er snore orange - sort blev for kedeligt. Så mon ikke den bliver færdig i år!
Går og overvejer om betrækket til en skammel skal være orange?.

søndag den 5. februar 2017

Barndommens minder

Forleden aften fandt jeg en opskrift i min samling. Den stammer fra min skoletid, hvor husgerning var et af mine favoritfag. Opskriften er tilbage fra 1976-77 og den er spritduplikeret. Læreren hed Larsen og havde flere kælenavne: Stanglarsen -hun var meget høj af en kvinde at være; spytlarsen - hun spyttede, når hun snakkede.
Vi havde dyrelever i fryseren, som vi skulle have brugt.

Leverspaghetti - opdateret
250 lever
1 pk spaghetti
margarine
2 løg
100 g bacon
100 g reven ost
1 dåse flåede tomater

Leveren lægges i vand i ca. ½ time. Imens gøres løgene i stand, skæres i tynde skiver og brunes. Bacon skæres i terninger og ristes på panden. Leveren skære i skiver og ristes på panden. Spaghettien sættes over i 2 l kogende vand tilsat 1 tsk salt - den koges i 10 minutter uden låg. Kog panden af med de flåede tomater. Smag til med salt og peber.
Tingene holdes varme hver for sig; osten rives. Ved serveringen lægges spaghetti midt på fadet. Kom tomatsovsen på. De andre ting lægges i bunker på hver sin side. Osten serves i en skål.

Velbekomme.

Smagen levede op til mine forventninger og som jeg kunne huske den.